EDWARD DWURNIK: STOLTHED OG SKAM

Jeg maler mennesker mest af medlidenhed – med deres ufuldkommenhed og min egen. Fordi det er en skam, at voksnes liv i bund og grund er et uendeligt forsøg på at overvinde vores fysiske begrænsninger, en kamp med dovenskab, med egne mangler. … Min drøm er, at de malerier, jeg laver, en dag ender i mine modellers hjem og bliver en del af deres hverdag.

Edward Dwurnik

Stolthed og Skam koncentrerer sig om Dwurniks produktion fra 1970'erne og 80'erne og præsenterer to store serier af hans: Sportsfolk og Arbejdere. Den kuratoriske hensigt var at rekonstruere kunstnerens holdning, som han udviklede i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne – mod kunstens elitisme, sympatiserende med kunstneriske outsiders, opfattende den maleriske aktivitet frem for alt som et dokument over samfundslivet. Dwurnik troede på realisme i kunsten, på dens engagement i livet i dets mest almindelige form; han anså dette for at være egalitært, idet det hjalp ham med at kommunikere med de mennesker, han portrætterede. Med andre ord mente Edward Dwurnik, at maleriet som medie kunne hjælpe med at udtrykke og fremme fællesskab.

Udstillingen behandler noget centralt for den polske identitet gennem det seneste halve århundrede – det vil sige oplevelsen af social mobilitet og et omformuleret klassesamfund.