EDWARD DWURNIK: STOLTHED OG SKAM

Jeg maler mennesker mest af medlidenhed – for deres ufuldkommenhed og min egen. Fordi det er synd, at voksnes liv grundlæggende er et uendeligt forsøg på at overvinde vores fysiske begrænsninger, en kamp med dovenskab, med egne mangler. … Min drøm er, at de malerier, jeg laver, en dag ender i mine modellers hjem og bliver en del af deres hverdag.

Edward Dwurnik Stolthed og skam koncentrerer sig om Dwurniks produktion fra 1970'erne og 80'erne og præsenterer to af hans store serier: Sportsfolk og Arbejdere. Den kuratoriske hensigt var at rekonstruere kunstnerens holdning, som han udviklede ved skiftet mellem 1960'erne og 70'erne – modstand mod kunstens elitisme, sympati med kunstneriske outsidere, og opfattelsen af maleri som frem for alt et dokument af det sociale liv. Dwurnik troede på realisme i kunsten, i dens engagement med livet i dets mest almindelige form; han betragtede dette som egalitært, da det hjalp ham med at kommunikere med de mennesker, han portrætterede. Med andre ord mente Edward Dwurnik, at maleriet kunne hjælpe med at udtrykke såvel som fremme fællesskab. Udstillingen tager fat på noget centralt for den polske identitet gennem de sidste halvtreds år – nemlig oplevelsen af social mobilitet og et omformet klassesamfund.