Formens kampe mod skyerne, fuglene og ilden

Josef Strau er en af sin generations mest egenrådige kunstneriske personligheder. I mange år boede og arbejdede han i Köln, Mexico City og New York, før han vendte tilbage til Wien. Hans arbejde bevæger sig mellem maleri, skulptur, film, arkitektur og litteratur og falder dermed ofte uden for en entydig tildeling til individuelle medier.

I centrum for Straus kunstneriske praksis står spørgsmålet om, hvad det overhovedet betyder for ham at producere kunst. Siden slutningen af 1980'erne har han udviklet former for en såkaldt "nonproduktiv attitude", hvormed han undgår forestillingen om en kontinuerlig kunstnerisk produktivitet og de dermed forbundne kulturelle værdier i kunstbranchen. Ikke kun fremstillingen, men også indsamlingen, forkastelsen, genoptagelsen, skrivningen og udstillingen bliver hos ham til selvstændige kunstneriske handlinger. Heri forfølges næsten en metafysik af de selvgenererende, udadtil lukkede produktionsfortællinger, for eksempel de af ham opfundne hypostasismer, eksperimentelt. "Hypostasis" betegner fremkomsten eller "nedstigningen" af en åndelig idé eller virkelighed til en lavere, materiel sfære – hos Strau altså forestillingen om, at tanker kan manifestere sig i verden netop gennem simple materielle processer og eksperimenter.