Maria Jarema Krakket modernisme

Maria Jarema. Krakket modernisme kaster nyt lys over en af de mest originale skikkelser inden for polsk mellemkrigstidens og efterkrigstidens moderne kunst. Maria Jarema studerede skulptur på Kunstakademiet i Kraków og dimitterede i 1935. Tidligt sluttede hun sig til et politisk engageret avantgarde-fællesskab, der var fast besluttet på at forkaste akademiske normer. I 1933 var hun en af de stiftende medlemmer af den Første Kraków Gruppe – en platform af afgørende betydning for den fremvoksende modernistiske generation. I årene 1934–1939 arbejdede hun også med Cricot, et eksperimentelt teater drevet af hendes bror Józef; hun var scene- og kostumedesigner, dukkefører og skuespillerinde. Fra de tidlige dage af hendes kunstneriske vej positionerede Jarema sig inden for international modernisme, adopterede dens fælles sprog for post-kubistisk abstraktion og trak på surrealisme og ekspressionisme. I efterkrigstiden krævede hun kunstnerisk frihed og nægtede at underkaste sig Socialrealismens diktater og gik i indre eksil indtil 1954. Ved at kombinere det surrealistiske fokus på kropslighed og selvudtryk med en stræben efter den formelle autonomi i abstrakt kunst, begyndte Jarema at eksperimentere med monotypi-teknikken i 1949. Teknikken gjorde det muligt for hende at formulere konceptet om selvet som totalitet, og det umulige, fragmenterede, krakkede område af multiple aggressioner, både indefra og udefra. Kuratorerne beskriver det idiom, hun udviklede, som “krakket modernisme”. Kunstnerens arbejde kan læses som en udforskning af de forskellige situationer, hvori kroppen og subjektet befinder sig: fra individets oplevelse, gennem forholdet mellem to mennesker og familien, til at fungere inden for et bredere fællesskab. Udstillingen er arrangeret efter denne eskalerende skala – enkelt, dobbelt, familie, mangfoldighed – der viser, hvordan sociale spændinger og processer med fragmentering og brud af subjektet opstår i repræsentationer af selvet. Den præsenterer også værker af polske, franske, schweiziske og italienske kunstnere, med hvem hun var i en konfliktfyldt dialog.