SKULPTUR UDOVER DET FASTE

Udstillingen præsenterer samtidige skulpturelle praksisser, der tager tabet af formmæssig stabilitet som udgangspunkt – forstået ikke som en metafor for krise eller et forvarsel om katastrofe, men som en kilde til kreativ spænding. Det, der engang blev betragtet som målet for skulptural praksis – varighed, afslutning og det færdige værks fuldkommenhed – virker nu utilstrækkeligt. I en verden, hvor underlaget giver sig, udgiver skulpturen sig ikke for at være et fundament. Formen forsvinder ikke, men bliver en midlertidig konfiguration af processer, spændinger og relationer.

Udstillingen samler værker af kunstnere, der tilgår skulptur som et system af kræfter: strømme og forvandlinger, spændinger og afhængigheder mellem proces og masse. Referencer til biologiske former og den menneskelige krop henleder opmærksomheden på skulptur som en midlertidig struktur, mottagelig for tryk, slid og ændring. Flydende overgange mellem kunstige og naturlige materialer, organiske former og former inspireret af mekanisk produktion fremhæver materiens metamorfe potentiale. Materien er ikke et passivt medium, men bærer spor af sin oprindelse, sin anvendelse og sin kontakt med kroppe. Udstillingen fremhæver disse egenskaber og rammesætter skulptur som en materielt situeret udtryksform i museets rum. Værkerne forholder sig til bygningens arkitektur, vekselvirker med lys og besøgendes bevægelser og breder sig ud i gange, trappen og andre fællesarealer. I stedet for at danne en lineær fortælling skaber de et midlertidigt miljø for kroppe og genstande i bevægelse – en ramme for tilfældige relationer.

Dette fælles handlingsfelt samler: Isabelle Andriessen, Patricia Ayres, Olga Balema, Beatrice Bonino, Manuel Burgener, Giulia Cenci, Phoebe Collings-James, June Crespo, Michael Dean, Matyáš Fiala, Zuza Golińska, Alexandra Hunts, Agata Ingarden, Edith Karlson, Kaarel Kurismaa, Mónica Mays, Gizela Mickiewicz, Narges Mohammadi, Anna Myszkowiak, Jack O'Brien, B. Ingrid Olson, Dominika Olszowy, Katarzyna Przezwańska, Jessi Reaves, Ken Sortais, Teresa Solar Abboud, Iza Tarasewicz, Tatiana Trouvé, Kaari Upson, Dominique White, Nicole Wermers.

Deres værker styrker ideen om en kunst, hvis styrke udspringer af åbenhed og modtagelighed over for forandring. I stedet for en katastrofal fortælling foreslår de en generativ praksis med omorganisering: at forbinde det, der er spredt, at understøtte det skrøbelige og at skabe betingelserne for yderligere forvandlinger.