At samle godt – at samle ondt

Den 29. april 1876 underskrev kejser Franz Joseph I stiftelsen af Naturhistorisches Museum Wien i juridisk forstand, og den 30. april 1876 udnævnte han geologen Ferdinand von Hochstetter til museets første intendant. Museets bygning ved Wiens Ringstraße var på dette tidspunkt stadig midt i opførelsen – den højtidelige åbning fandt endelig sted i august 1889.

I dag rummer huset over 30 millioner genstande og er hjemsted for en af verdens mest betydningsfulde naturvidenskabelige samlinger. Men hvordan opstod denne enestående samling? Og hvilke historier gemmer sig bag 150 års indsamling, forskning og opdagelser?

Udstillingen inviterer til at lære museets historie at kende og kaster samtidig et kritisk blik på skyggesiderne ved at samle.

Opdage og forstå

Naturhistorisches Museum Wien er et enestående arkiv for jordens og livets tilblivelse og udvikling. Det dokumenterer historien og opbygningen af vores planet, viser livets mangfoldighed på Jorden og giver indblik i menneskets udvikling. Som næppe noget andet naturhistorisk museum undersøger det ud fra biologiske, geologiske, paleontologiske, mineralogiske, antropologiske, forhistoriske og kulturhistoriske genstande hele naturens spektrum i fortid og nutid.

Historien bag genstandene

Nogle genstande fremstår tvetydige, for de er videnskabeligt enestående og samtidig belastede af deres problematiske erhvervelseskontekst. Var de berømte ekspeditioner i det 19. århundrede et ærefuldt forsøg på at mehre viden og skaffe eksotiske genstande til de kejserlige samlinger – eller var en koloniel dagsorden den egentlige motivation? Hvordan håndterede man genstande, der under NS-tiden uretmæssigt kom til huset, og hvordan skal man vurdere de stykker, der på etisk tvivlsom vis kom ind i samlingerne?

Alt efter standpunkt fungerer en genstand enten som en nøgtern bærer af videnskabelig information eller som et udtryk for tvivlsomme indsamlingsmetoder. Alt efter perspektiv er en samlingsgenstand materielt værdifuld og samtidig af ringe videnskabelig interesse. Omvendt kan et ubemærkeligt, lille insekt være et verdensunikum, hvis tab ikke kan opgøres i penge.