GENchangers

Afslørede hemmeligheder fra tidligmiddelalderlige gravpladser

Generationer: bedstefamilie, forældre, børn. Det kender vi. Men hvad hvis vi får at vide, hvordan mennesker var i familie med hinanden, som levede for over 1.200 år siden? Så ser vi de menneskelige bånd, der gav stabilitet i en tid med store omvæltninger og forandringer.

Dermed kan vi fortælle en ny historie om den såkaldte folkevandring. Det, der hidtil har været umuligt, bliver muligt, når genetikken tages ind i den mangfoldige forskning i det tidlige middelalder, og det, der hidtil har været usynligt, bliver synligt: de brede befolkningslags liv.

Sådan levede mennesker i den tidlige middelalder

Med udgangspunkt i to tidligmiddelalderlige gravpladser i de nær Wien beliggende byer Leobersdorf og Mödling giver specialudstillingen et indblik i almindelige menneskers livsverdener: hvordan de bosatte sig, og hvordan de levede i fællesskab og kultur. Hvem der var i familie med hvem, hvem der fik børn sammen, og hvem der blev begravet ved siden af hvem.

Samtidig får vi mere viden om deres kost, barndom, helbred og mobilitet. Herfra udvides vores blik til sammenhænge og forskelle i forhold til andre fællesskaber i Mitteleuropa, som ikke behøvede at være folkeslag for at vandre, og som også i lange perioder var bofaste.

Histogenes forbinder antropologi, arkæologi, historie og genetik

Resultaterne, der præsenteres i denne udstilling, stammer fra HistoGenes, verdens hidtil største arkæogenetiske forskningsprojekt, som afsluttes i 2026. Projektet koordineres fra Østrig og er forankret ved tolv anerkendte europæiske og amerikanske forskningsinstitutioner. Det samler over 40 forskere fra antropologi, arkæologi, historie og genetik for at udvikle fælles metoder og finde nye svar. Besøgende kan følge deres detaljerede spor i knogler, gener, fund og skriftlige kilder, både i hands-on-områder og gennem mange eksempler.

Specialudstillingen på NHM Wien handler om fællesskabers opståen og generationsskifte i Mitteleuropa, resultaterne fra genforskningen og de nye arbejdsmetoder inden for arkæologi, antropologi og historie – gen- og game changers, der afkoder det tidlige middelalders hemmeligheder.

Forskningsprojektet HistoGenes, hvis resultater indgår i denne udstilling, er blevet støttet af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) inden for rammerne af EU's forsknings- og innovationsprogram „Horisont 2020“ under tilskudsaftale nr. 856453.